Et naturligt fristed i hjertet af Himmerland
Arden Dyrepark er en smuk dyrepark beliggende i Arden i Himmerland. Parken blev skabt i forlængelse af Naturlegepladsen af en gruppe lokale ildsjæle, som forvandlede et brakområde til et fantastisk fristed. I dag råder dyreparken over cirka 7 tønder land med skov og mark, som er indhegnet til vores beboere.
I parken kan du opleve vores fascinerende og tillidsfulde dådyr på tæt hold. Bestanden tæller over 40 dyr, som man kan følge på de forskellige årstider. For at gøre besøget ekstra behageligt har vi bygget et foderhus (bjælkehus) samt et stort udsigtstårn med borde og bænke med plads til 50 personer. Stisystemerne gør det nemt at komme rundt i området.
Dyreparken drives af frivillige kræfter, og du kan være med til at sikre dens fremtid. Et årligt medlemskab koster blot 100 kr. pr. husstand.
Husk at oplyse navn, adresse og telefonnummer ved indbetaling. Pengene går blandt andet til foder.
Adresse:
Mejerivej
9510 Arden